Svindel med digital markedsføring et stigende problem

Svindel med digital markedsføring et stigende problem

Digital markedsføring er i de stigende år blevet mere og mere udbredt herhjemme, hvilket har fået flere og flere virksomheder til at bruge de sociale medier, såsom Facebook, til at komme i kontakt med nye kunder. Desværre er der en del selskaber, der udnytter huller i lovgivningen til at lokke danskerne i dyre abonnementsfælder.  

Flere danskere lokkes i dyre abonnementsfælder

I takt med at en større og større del af danskernes indkøb bliver foretaget på nettet vælter det i stigende grad ind med spammails fra forskellige virksomheder, der forsøger at generere leads. Ofte bruger større virksomheder konkurrencer eller særlige tilbud på nettet til at lokke mulige brugere til at skrive sig op til et nyhedsbrev eller på anden måde at interagere med opslaget. I disse tilfælde vælger mange virksomheder at skjule de vilkår som tilbuddet eller konkurrencen er omfattet af, og derfor føler mange at de ikke har givet samtykke til at blive kontaktes efterfølgende. På kun fem år er antallet af afsluttede sager om digital markedsføring hos Forbrugerombudsmanden tredoblet, hvilket betyder at der i dag kommer 30-40 nye anklager om dagen om snyd på de digitale medier.

Mangel på klar lovgivning

Der er derfor brug for klar og mere præcis lovgivning på området, hvis denne tendens skal vendes. Men ligesom det er set mange gange før, blandt andet med vedtagelsen om cookies-direktivet i EU, så er det svært at håndhæve den gældende lovgivning på nettet på samme måde som i resten af samfundet. Derudover er flere fagfolk dog overbeviste om, at der er langt flere tilfælde end man ser i dag, da mange formodentligt vælger ikke at gå videre med sagen, hvis de er blevet lokket i en abonnementsfælde. Indtil videre må man derfor som forbruger være ekstra varsom, før man vælger at deltage i en konkurrence via Facebook.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *