Hvordan kan webshops konkurrere med de store supermarkeder?

Hvordan kan webshops konkurrere med de store supermarkeder?

Igennem de seneste år har vi set en vedvarende stigning i omsætningen indenfor e-handel, og der er ingen tegn på, at væksten holder op igen. Der er mange faktorer, som frister de danske forbrugere til at handle online, og det er forklaringen på væksten. Der er nemlig også ulemper ved at handle online – blandt andet skal kunden vente et par dage på at modtage en bestilling, og derudover er der også ofte leveringsomkostninger forbundet med at handle online.

Herunder kigger vi nærmere på nogen af de faktorer, som får os til at handle online. Det er vigtigt at kende disse grunde, så du ved, hvad der motiverer kunder til at vælge at handle hos en webshop i stedet for en fysisk butik.

Samme udvalg året rundt

De store supermarkedskæder har et ufatteligt bredt udvalg af forskellige varer, men deres udvalg bliver stadig påvirket af årstiden. Til sammenligning er webshops ofte mere specialiserede, og er ikke begrænset af størrelsen på deres butikslokaler, hvilket betyder, at de har det samme udvalg året rundt.

Mange forbrugere sætter pris på muligheden for at kunne købe alle typer af varer året rundt. En kunde kan for eksempel have behov for at købe sandaler om vinteren, hvis de skal bruges på en rejse.

 

Bedre adgang til kvalitetsvarer

Internettet kan byde på et enormt udvalg af varer i alle prisklasser, men det er en fejl at tro, at kunderne udelukkende søger online for at spare penge. Supermarkeder forhandler generelt flere og flere varer, som ikke blot hører til blandt dagligvarer. Det betyder for eksempel, at man kan købe billige viskestykker i ufatteligt mange supermarkeder, hvilket mindsker chancerne for, at forbrugere vil søge online for at købe denne vare.

I junglen af billige varer er der mange forbrugere, som efterspørger varer af bedre kvalitet, og det er her, at webshops virkelig kan udmærke sig i forhold til supermarkedernes store udvalg. Det kan være med simple ting som viskestykker af høj kvalitet i stedet for supermarkedernes standardvarer.

 

Mulighed for at handle døgnet rundt

Leveringstiden er én af ulemperne ved at handle online, men det er ikke nødvendigvis et problem for en kunde med en travl hverdag. På en webshop kan man handle døgnet rundt, og det passer godt til kunder, som for eksempel arbejder meget og derfor har begrænset tid til at shoppe indenfor butikkernes åbningstider. De store supermarkedskæder forsøger at modvirke dette ved at udvide deres åbningstider, men de kan ikke konkurrere med webshops, som aldrig lukker.

Den moderne forbruger efterspørger i høj grad fleksibilitet, og internettet er nærmest skabt for at imødekomme behovene hos denne type af  kunde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *