En ualmindelig marketingskanal

Der findes et utal af måder hvorpå du kan opnå top of mind hos forbrugeren. Vi kender alle til Facebook annoncer, Google Adwords og en blog, når det kommer til at skabe kendskab til din virksomhed og dit brand men hvis din virksomhed omsætter via salg af varer, kan der være en marketingskanal du har overset.

Et hit i USA

I USA er de vilde med det, de klipper rabatkuponer ud i stride strømme og mange planlægger deres indkøb efter det. De er faktisk så vilde med det at der i 2009 blev indløst ca. 3 milliarder rabatkuponer i USA. Det siges at de første rabatkuponer blev trykket af Coca-Cola i slutningen af 1800-tallet. Hvor daværende direktør Asa Chadler udsendte breve og fik trykt annoncer, som forbrugeren kunne indlevere og få en gratis Coca-Cola retur. Det er i 2011 blevet lovligt, ifølge markedsføringsloven, at benytte rabatkuponer i Danmark til markedsføring.

I Danmark er digitaliseringen i rivende udvikling, mere og mere bliver tilgængeligt på din mobil, tablet eller PC. Her hjemme i Danmark og i resten af verden har vi besluttet os, vi gider ikke papir og analoge løsninger. Rabatkuponer er ofte i papirformat som betyder at de skal klippes og gemmes indtil de bliver indløst. Det betyder også at markedet for digitale kuponer vokser både i Danmark og i udlandet, da kuponer bliver gjort let tilgængelige for alle forbrugere. I forbindelse med at kuponerne bliver digitaliseret, bliver det langt nemmere for dig at distribuere dine kuponer ud til forbrugeren og det kan derfor være en nem måde at lave noget bredt markedsføring hvis du er en lille virksomhed, og samtidig fastholde markedsandele hvis virksomheden allerede er etableret på markedet.

Fordelene ved rabatkuponer

Mange virksomheder oplever en stigende konverteringsrate når de tager kuponer i brug, dette skyldes at mange forbrugere kan være mere villige til at købe dit produkt hvis første køb er til nedsat pris. Du kan på denne måde både opnå en større konverteringsrate og større kendskab til dit mærke. Det kan samtidig hjælpe dig til at rydde ud i produkter der er forældede, udenfor sæson eller produkter du vil rydde fra produktporteføljen. Der findes sider f.eks. Cupoconcept, der sørger for at distribuerer dine kuponer ud til dine forbrugere, det gøres bl.a. gennem egen kanal og gennem samarbejdspartnere så du vil opleve et stigende fokus på din virksomhed uden at skulle gøre det hårde arbejde. Der er derfor mulighed for at forbrugere der før ikke ville have konverteret til kunder, gør det når de f.eks. kan få 30% rabat på de sko de har kigget på. Så er det bare op til din virksomhed at sørge for kundeoplevelsen er god nok til at skabe loyalitet fra kunderne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *