torsdag, december 28, 2006

Virksomhedens strategi, kultur, personlighed og identitet

En virksomheds identitet og personlighed afhænger i høj grad af strategi, kultur og struktur. Endelig vil der ofte være en vis ?påvirkning? fra den branche, som virksomheden er en del af (typisk vil virksomheder i IT-branchen have en anden identitet end virksomheder i eksempelvis dagligvarebranchen. Eller rettere: Branchernes påvirkning af den enkelte virksomheds identitet er forskellig fra branche til branche.

Et væsentligt element i virksomhedens identitet er virksomhedens personlighed, forstået som de værdier virksomhedens personale har. Det er klart at medarbejdernes værdier smitter af på virksomhedens identitet.

Virksomhedens identitet bør afspejle sig i virksomhedens kommunikation, design (f.eks. visitkort, brevpapir, firmabiler osv) og handlinger.
F.eks. bør virksomheder, der er erklærede udfordrere af markedslederen have en mere aggressiv kommunikation end markedslederen.

Logoer, slogans og virksomhedens identitet

Personligt syntes jeg at denne snak om virksomhedens identitet er særligt interessant i forbindelse med virksomhedens logo og slogan.
Logoer og slogans er væsentlige elementer i virksomhedens ?designprofil?, og de er visualiseringen af virksomhedens identitet (eller det bør de være).
Virksomheden bør bruge ét logo og ét slogan for hele virksomheden. Og logoet skal helst være langtidsholdbart ? fortstået på den måde at man kan justere det med tiden, men at man trods justeringerne stadig kan genkende det oprindelige.
Logoer og slogans er værktøjer til differentiering fra konkurrenterne. Derfor bør logoer og slogans ikke være for generelle.
Slogans skal være relevante for de potentielle kunder.
Logoer og slogans bør være tidløse, forstået på den måde at de ikke knytter sig til virksomhedens nuværende situation (så er de måske forældede næste år).
Slogans og især logoer skal kunne bruges i forskellige sammenhænge ? lige fra TV reklamer til brevpapir.