torsdag, januar 11, 2007

Kommunikation og krisestyring

En god PR-strategi bør omfatte et ?kriseberedskab?. Altså et sæt af regler og procedurer for, hvad man skal gøre hvis en krise indtræffer.

Først bør man lave en liste over mulige krisesituationer og hvad disse vil give af problemer. Herunder hører at man løbende overvåger sine markeder, lovgivning og lovforslag.

Derudover bør man sammensætte et kriseteam, som kan træde til i det øjeblik krisen indtræffer. Man skal naturligvis sikre sig at dette team kan håndtere de mulige krisesituationer. Det er en god idé at øve sig, ved at simulere kriser.
Under dette punkt hører også, at man skal sørge for at talsmænd og lignende er godt klædt på i forhold til at håndtere kriser.

Der bør udarbejdes politikker, der beskriver hvordan man skal forholde sig i bestemte situationer. Dermed kan megen forvirring undgås når selve krisen indtræffer.

Når krisen indtræffer

Når krisen indtræffer bør man hurtigst muligt gøre følgende:

  1. Udpege en talsmand/kvinde, som er firmaets stemme udadtil i forhold til denne krise.
  2. Fortælle sin version af sagen ærligt. Jo før jo bedre. Det er en fordel hvis man kan komme rygter og beskyldninger i forkøbet.
  3. Firmaet skal have én samlet holdning til problemet. Det er ikke godt hvis forskellige ansatte kommer med forskellige versioner.
  4. Forsøg at fremhæve de positive ting, så fokus fjernes fra det negative.
  5. Giv så mange detaljer som muligt.
  6. Vis medfølelse for evt. ofre for krisen. Hvad enten det er fyrede medarbejdere, ofre i en ulykke eller lignende.
  7. Forsikre om at tingene vil blive bragt iorden.
  8. Fortæl hvad man helt præcist har tænkt sig at gøre ved problemet.

Før krisen opstår

Man behøver dog ikke vente på at krisen indtræffer. Man kan heldigvis gøre forskellige ting, så man opnår en slags værn mod kriser.
Ved at øge kendskabet til virksomheden og skabe et positivt image, skal der mere til for at skade virksomheden.
Udvis ansvarlighed og hjælp dem du gerne vil have støtte fra i tilfælde af kriser. Hvis du svigter dine kunder, svigter de også dig i krisetider.
Lad ikke som om at problemerne ikke eksisterer.
Opbyg tillid gennem kommunikation.
Opstil scenarier for det uventede.

Reklamer

Ofte kan man ?læse? af en reklame at afsenderen har gjort sig nogle tanker om modtageren.

Reklamer med ?hvide kitler? som slår på det mere videnskabelige, bygger på at afsenderen har en forestilling om at modtagerne er rationelle.

Andre reklamer bygger på en forestilling om den betingede modtager. Ved sådanne reklamer har afsenderen en forestilling om at ?hvis vi bare fremfører et simpelt slogan ofte nok, så vil folk reagere på det?.

Et andet eksempel er ?den integrerede modelmodtager?. F.eks. ?køb den før din nabo?. Reklamer der appellerer til misundelse. Altså reklamer der bygger på at modtageren indgå i sociale relationer.

Andre reklamer appellerer til den emotionelle modelmodtager. Dette er modsætningen til den rationelle modelmodtager. Spiller på folks følelser.

Det postmoderne menneske orienterer sig ikke mod ?i går? eller ?i morgen?, men derimod i dag. Dette hænger også sammen med den emotionelle modelmodtager.
Det postmoderne menneske har mange forskellige identiteter. Moderne reklamer anerkender at man har forskellige identiteter. Man taler om den fragmenterede modelmodtager.

Simple annoncer
Ingen tvivl om hvem afsenderen er eller hvad produkter indeholder/omfatter.

Reklamer for nye produkkategorier
Viser product-in-use

Compound ad/sammensat reklame
En situation hvor produktet fungerer.

Komplekse reklamer
Det er mere baggrunden eller måske stemningen der er vigtig fremfor produktet. Vi ved hvad produktet går ud på, men hvad betyder baggrunden?

Sofistikerede/inforståede reklamer
Kræver meget forhåndsviden at forstå hvad der foregår. Ligesom komplekse reklamer er det vigtige baggrunden og altså ikke selve produktet.


Generiske reklamer
Reklamerer for en hel produktkategori. F.eks. reklamer der skal få os til at spise mere fisk uden at reklamere for et bestemt firma.

Hævdende reklamer
?Probably the best beer in the world?.


USP
Her slår man på nogle helt unikke egenskaber ved produktet. Produktet behøver ikke være unikt, men man slår på at det er det.


Gode reklamer er i stand til at tage en komplekst situation om komprimere det ned i en reklame der er simpel at forstå.
Hvor i virksomheden hører markedskommunikationen hjemme?

Øverste har man missionen
Derefter en business plan
Og derunder en marketingplan
Og endelig en markedskommunikationsplan
Segmentering

Heterogenisering af markedet (altså dele markedet op i segmenter der har ensartede præferencer og adfærdsmønstre).
Branding

Hvis man når man smadrer brandet i 1000 stykker og samler et enkelt stykke op, og kan genkende virksomhedens brand, så er der tale om et stærkt brand.

Mange slogans forsøger at differentiere sig direkte i forhold til de virksomheder som de konkurrerer med. F.eks. har IBM sloganet ?Think? mens Apple har sloganet ?Think different?.
Det har dog den fare at mange lægger sig for tæt op af konkurrenterne. Og hvad skal man gøre hvis konkurrenterne ændrer kommunikation?

Sproglige og kulturelle forskelle kan gøre at brands opfattes forskelligt afhængig af hvor i verden man befinder sig.

Brands er alt det der kommer uden om det generiske produkt.

Brand endorsement
F.eks. har Nestle købt KitKat og kalder nu dette produkt for Nestle KitKat. Man bruger altså stadig produktets navn, men forsøger at føre nogle ?linier? tilbage til virksomhedens brand.

Ingredient branding:
F.eks. ?Intel inside?.

torsdag, december 28, 2006

Virksomhedens strategi, kultur, personlighed og identitet

En virksomheds identitet og personlighed afhænger i høj grad af strategi, kultur og struktur. Endelig vil der ofte være en vis ?påvirkning? fra den branche, som virksomheden er en del af (typisk vil virksomheder i IT-branchen have en anden identitet end virksomheder i eksempelvis dagligvarebranchen. Eller rettere: Branchernes påvirkning af den enkelte virksomheds identitet er forskellig fra branche til branche.

Et væsentligt element i virksomhedens identitet er virksomhedens personlighed, forstået som de værdier virksomhedens personale har. Det er klart at medarbejdernes værdier smitter af på virksomhedens identitet.

Virksomhedens identitet bør afspejle sig i virksomhedens kommunikation, design (f.eks. visitkort, brevpapir, firmabiler osv) og handlinger.
F.eks. bør virksomheder, der er erklærede udfordrere af markedslederen have en mere aggressiv kommunikation end markedslederen.

Logoer, slogans og virksomhedens identitet

Personligt syntes jeg at denne snak om virksomhedens identitet er særligt interessant i forbindelse med virksomhedens logo og slogan.
Logoer og slogans er væsentlige elementer i virksomhedens ?designprofil?, og de er visualiseringen af virksomhedens identitet (eller det bør de være).
Virksomheden bør bruge ét logo og ét slogan for hele virksomheden. Og logoet skal helst være langtidsholdbart ? fortstået på den måde at man kan justere det med tiden, men at man trods justeringerne stadig kan genkende det oprindelige.
Logoer og slogans er værktøjer til differentiering fra konkurrenterne. Derfor bør logoer og slogans ikke være for generelle.
Slogans skal være relevante for de potentielle kunder.
Logoer og slogans bør være tidløse, forstået på den måde at de ikke knytter sig til virksomhedens nuværende situation (så er de måske forældede næste år).
Slogans og især logoer skal kunne bruges i forskellige sammenhænge ? lige fra TV reklamer til brevpapir.
Integreret kommunikation

Fænomenet ?integreret kommunikation? dækker over integration af virksomhedens forskellige kommukationsfunktioner og afdelinger (det gælder både marketing- og corporate communication).

Integreret kommunikation har en række praktiske og organisatoriske konsekvenser, der påvirker måden hvorpå afsenderen af kommunikation organiserer sin kommunikationsfunktion.

Idéen med integreret markedskommunikation er, at virksomhedens marketing mix og forskellige kommunikationsfunktioner og tiltag, designes på en sådan måde, at de understøtter og forstærker hinanden. F.eks. vil det øge chancen for succes, hvis TV-reklamer understøttes af at varen distribueres på den rette måde (sælges i den rette indpakning, til den rigtige pris, i den rigtige forretning osv).
Succesfuld marketing og integreret kommunikation handler altså om at skabe synergier mellem de forskellige kommunikationstiltag ? Eller skabe en rød tråd om man vil.

Forskellige former for markedskommunikation

  • Advertising/reklame er upersonlig massekommunikation vha. massemedier som TV, aviser, radio, magasiner osv.
  • Sales promotions er tiltag, der kan stimulere salget, f.eks. prisnedsættelser, loyalitetsprogrammer, konkurrencer, gratis prøver osv.
  • Sponsorater i form at penge, varer, services osv. Typisk bruges sponsorater i forbindelse med sport, kunst, medier, uddannelse, forskning. Velegnet til at styrke sponsorens brand og få forbrugerne/kunderne til at forbinde sponsoren med de samme positive ting og værdier, som de forbinder den sponsorerede med.
  • PR, f.eks. pressemeddelelser eller konferencer afholdt af virksomheden ? med henblik på at få omtale.
  • Point-of-purchase kommunikation, er kommunikation til køberen i selve købssituationen. Det kan f.eks. være skilte eller en særlig stand i butikken.
  • Udstillinger og messer er især ubredt på business to business markedet, men man ser også modemesser og tøjmesser for private.
  • Direct marketing er personlig kommunikation direkte til kunden eller potentielle kunder. Af eksempler kan nævnes direct mails og telemarketing.
  • Personligt salg er mundtlig præsentation/demonstration af et givent produkt. Sker typisk i butikkerne, hvor der er en personlig kontakt mellem sælgeren og den potentielle køber.
  • Internet marketing giver helt nye muligheder for kommunikation med kunder og andre interessenter. Muligheder for at gøre kommunikationen interaktiv. De mange nye undersøgelseskampagner er eksempler på dette. Desuden giver Internettet nye muligheder for at kombinere de ovenfor nævnte kommunikationsformer i en online form, og det er netop denne kombination og integration som integreret kommunikation handler om.


De forskellige former for markedskommunikation belyses nærmere i mine kommende artikler.

Der skelnes mellem personlig- og massekommunikation. Disse to kategorier er bl.a. forskellige hvad angår hastigheden hvorpå man kan nå ud til modtagerne af budskabet, hvad det koster at nå ud til x antal, hvilken indflydelse og effekt de har, muligheden for feedback osv.

Der skelnes desuden mellem image- og temakommunikation på den ene side, og actionkommunikation på den anden. Førstnævnte sigter mod at styrke målgruppens opfattelse af brandet og styrke relationerne til målgruppen (idéen er at det senere vil føre til salg), mens sidstnævnte sigter mod at påvirke selve købsadfærden hos de potentielle kunder.

Integreret markedskommunikation

Tidligere har man betragtet de forskellige former for marketing, som jeg beskrev i foregående afsnit, som særskilte værktøjer. Integreret markedskommunikation handler om, at betragte dem som en helhed, så de kan understøtte og styrke hinanden og skabe en synergieffekt (1+1=3). Denne synergieffekt kan f.eks. skabes ved:

  • Reklame og sponsorater gør virksomhedens navn og produkter kendt, og det gør det nemmere for salgsafdelingen at sælge produkter.
  • Virksomhedens websites vil blive mere besøgt, hvis webadressen nævnes i virksomhedens TV-reklamer.
  • En direct mail kampagne har større effekt, hvis man forinden har øget kendskabet til virksomheden vha. reklame i f.eks. TV, radio eller aviser.
  • Osv.

En væsentlig fordel ved integreret kommunikation er, at der skabes konsistens i de budskaber som virksomheden kommunikerer til sine forskellige målgrupper og interessenter.

Der kan kun opnås succesfuld integration af de forskellige former for markedskommunikation, hvis der også sker en strategisk integration mellem de forskellige afdelinger og funktioner, som har med virksomhedens kommunikation at gøre (f.eks. marketing-, salgs- og presseafdelingen).

Der skelnes mellem klassisk- og integreret kommunikation. Forskellene består bl.a. i at klassisk kommunikation er massekommunikation, mens integreret kommunikation er selektiv.
Klassisk kommunikation søger at opnå effekt gennem mange gentagelser, mens integreret kommunikation sigter mod at opnå effekt gennem relevans.


Årsager til integreret kommunikation

  • Manglende tillid til reklamer i massemedier, eller øget tiltro til mere målrettet kommunikation, f.eks. søgemaskineoptimering.
  • Stigende markedsføringsomkostninger.
  • Behov for større effekt og større ROI.
  • Lav grad af brand-differentiering.
  • Teknologiske fremskridt der giver nye muligheder.
  • Behov for at opbygge større loyalitet hos kunderne.
  • Man bevæger sig mod ?relationship-marketing?.
  • Globalisering.

Nye kreative kommunikationsformer

Advertorial: Kan f.eks. bruges i TV-programmer, hvor selve programmet foregår i en tøjbutik. Programmet kan så handle om mode eller lignende. PÅ et givent tidspunkt i udsendelsen, rettes fokus mod bestemte produkter (som har betalt for at blive nævnt): Til sidst i udsendelsen nævnes det at programmet var sponsoreret af firma X.

Infomercials er en blanding af programmer og reklamer. Udsendelsen varighed er ligesom andre programmer (altså længere end traditionelle reklamer) og udsendelsen handler om et eller flere produkter, som bliver demostreret. Desuden opfordres seerne typisk til et bestille produktet pr. telefon eller internet. TV-shop et eksempel på dette.

Korte reklamer: For at undgå at folk zapper væk fra reklamen, har et amerikansk firma udviklet en reklame, der kun varer 1 sekund. Så kan folk ikke nå at zappe væk. Spørgsmålet er om man kan nå at skabe værdi på så kort tid, men det mener dette firma altså (forudsat at reklamen vises tilstrækkeligt mange gange og at navnet der reklameres for, er kendt i forvejen).

Troopers: Går ud på at få fat i personer med mange venner/et godt netværk, og så tilbyde dem en rabat/bonus for hver af deres venner de kan lokke med på et produkt. Tropperen bestemmer selv om han vil dele rabatten/bonusen med sine venner.

Graden af integration

Den enkelte virksomheds integration af de forskellige kommunikationsformer, kan inddeles i niveauer.
Først handler det om at skabe det samme image og brand awareness gennem al virksomhedens kommunikation.
Næste trin er integration mellem de forskellige funktioner i virksomheden (f.eks. reklame, salg, online osv), således at der skabes én samlet marketingafdeling.
Dernæst skal virksomhedens PR funktion integreres med marketingafdelingen.
Tilsidst skal der integreres med virksomhedens ?corporate communications?-funktion (gælder typisk kun i store virksomheder, da mindre virksomheder ikke har en sådan).

Barrierer for integreret kommunikation

Den funktionelle specialisering i virksomheden (eller virksomhedens reklamebureau) betyder at de forskellige former for kommunikation er spredt ud på forskellige personer (typisk i forskellige afdelinger.
Manglende intern kommunikation, kan derfor være en barriere for integreret kommunikation.En anden barriere kan være modvilje i organisationen. Nogle er måske bange for at miste ansvar eller budget, hvis der integreres, og så arbejder de ikke for en integration.

Branding strategi

En branding strategi starter med en beslutning om, hvorvidt man skal gøre et givet produkt til et brand.
Branding er et vigtigt element i en pull marketing strategi.

Dernæst skal man beslutte om man vil benytte ét eller flere (typisk to) brands til at positionere sit produkt.

Hvis der vælges ét brand, skelnes der mellem eksisterende og nye produkter samt eksisterende og nye produktkategorier. Hvis der er tale om at man bliver i en eksisterende produktkategori og man bruger det samme brandnavn til alle nye produkter, så er der tale om line extension.
Hvis man derimod bruger et eksisterende brand til at markedsføre nye produkter i nye produktkategorier, så er der tale om brand extension.
En speciel udgave af disse extension-strategier er corporate branding, hvor det er selve firmanavnet der udgør brandet for alle produkterne.
En branding strategi, hvor forskellige brandnavne bruges til forskellige produkter i samme produktkategori, kaldes for multi-branding.
Hvis et eksisterende brand har opnået globale ?egenskaber?, er kendt i det nye land, eller hvis firmaet specifikt ønsker at opbygge et globalt brand, så er der tale om en global branding strategi.

Man kan som sagt også vælge en dual branding strategi, hvor man har mere end ét brand (typisk to). Denne strategi kan inddeles i 3 kategorier:

  1. Endorsement strategi, hvor det samme firma har flere brands og det ene fungerer som et kvalitetsmærke (et såkaldt endorsement). Et eksempel er Kellogg?s hvor navnet Kellogg?s fungerer som endorsement for produkter som Coco Pops og Frosties).
  2. Ingredient branding, hvor en ingrediens i produkt nævnes på linie med produktets navn. Et godt eksempel på dette er ?Intel inside?.
  3. Co-branding hvor firmaer kombinerer to brands på samme produkt. Et godt eksempel er Sony Erricsson.
Branding

Selvom hensynet til profit på kort sigt i nogle tilfælde fører til færre investeringer i branding, er der ingen tvivl om værdien af branding. Brands er vigtige redskaber i virksomhedens marketing, og kan åbne mulighederne for større langsigtet profit.

Hvad er et brand?

Branding handler om at skabe brands. Så lad os først se på, hvad et brand er. Et brand kan defineres som et navn, slogan, tegn, symbols, design eller en kombination af disse, som skal udgøre ?identiteten? for en vare eller sælgeren af denne, således at varen/sælgeren kan differentiere sig fra konkurrenterne.
Et brandnavn er den del af brandet der kan siges. Et brand mark er den del af branded der ikke kan siges, ofte et symbols, design eller lignende. Et godt brandnavn er nemt for kunderne at udtale, stave og huske. For at øge kendskabet og undgå forveksling med andre brands, bør et brandnavn være unikt og differentiere virksomheden fra konkurrenterne. Udover at være nemt at huske, er det en fordel hvis navnet giver mening i forhold til produktet (f.eks. Head & Shoulders). Omvendt skal det siges, at jo mere specifik et brandnavn er (i forhold til produktet), desto sværere er det at udvide brandet til andre produktkategorier (det vil være nemmere for Nivea end for Head & Shoulders).
Et brandnavn skal helst være nemt at udtale på flere forskellige sprog, og hvis der er tale om en globalt brand, skal det helst være neutralt i forhold til sprog og kultur, således at der f.eks. ikke skabes uheldige associationer på bestemte sprog eller i bestemte kulturer.
Endelig skal et brandnavn naturligvis være ledigt og nemt at beskytte gennem varemærkeregistrering m.m. Derfor bør man ikke bruge generiske ord.

Forskellige kategorier af brands

Der skelnes mellem manufacturer brands (altså brands udviklet af producenten), private labels (detailhandlens egne mærker, f.eks. Coop?s Xtra) og generiske brands (er faktiske brandløse produkter).

Succesfuld branding

Det er ikke nok at have et godt brandnavn. Der er en række ting, der skal være opfyldt for at få succes med branding
Succesfulde brands adskiller sig fra konkurrenterne, og kunder har en klar opfattelse af at produktet adskiller sig fra konkurrenterne.
Succesfulde brands er positioneret på høj kvalitet og ekstra værdi.
Førende brands er innovative, så de hele tiden udvikler sig i takt med kundernes nye krav, og kan holde konkurrenterne bag sig.
Succesfuld branding kræver en langsigtet og konsistent støtte fra virksomhedens marketing og kommunikation.

Portefølje af brands

En brandportefølje er betegnelsen for alle de brands virksomheden besidder. En sådan portefølje har flere formål. Først og fremmest bør enhver virksomhed tilstræbe at dække så meget af sit marked som muligt. Dette er lettere hvis man har en portefølje af forskellige brands, der kan henvende sig til forskellige delmarkeder, fremfor ét enkelt brand, der henvender sig til hele markedet.
Derudover skal man med sin brandportefølje sikre, at der ikke er for stort overlap mellem de enkelte brands i porteføljen, således at de ikke konkurrerer med sig hinanden.
Endelig skal man sikre at ethvert brand i porteføljen, tilføjer værdi til virksomheden.

De forskellige brands i en portefølje, tjener typisk forskellige formål/funktioner. Disse funktioner kan betegnes som bastion-, flanker-, fighter- og prestige brands.
Virksomhedens bastion brand er det vigtigste brand i porteføljen, og typisk det der giver den største profit. Der er typisk tale om et brand, som virksomheden kan tillade sig at tage en høj pris for.
For at beskytte bastion brandet kan porteføljen som sagt også indeholde flanker-, fighter- og prestige brands. Et flanker brand har typisk samme pris/profit karaktaristika som bastion brandet, men henvender sig til et smallere segment (niche).
Fighter brands sælges til en lavere pris (i prislejet mellem bastion brandet og discount brands). Naturligt nok har fighter brands en lavere kvalitet end bastion- og flanker brands (i hvert fald i kundernes bevidsthed).
Prestige brands er luksuriøse brands af høj kvalitet og derfor også høj pris, målrettet et smalt segment.

Se desuden artiklen om branding strategier.

Værdien af brands og branding

Værdien af brands kan opgøres på 2 forskellige måder: Consumer brand equity og financial brand equity.

Consumer brand equity knytter sig til den værdi, der er forbundet med forbrugernes kendskab til brandet (og kendskab til hvad det står for), loyalitet overfor brandet, opfattelse af brandets kvalitet, de associationer der knytter sig til brandet osv.

Financial brand equity er en rent økonomisk måde at opgøre værdien af et brand på. Her beregner man altså brandets værdi udfra en finansiel analyse af den fremtidige indtjening som brandet vil generere, en markedsanalyse for at vide hvor stor en del af denne indtjening, som rent faktisk kan tilskrives brandet, en brand analyse for at finde ud af hvor stærk brandet er i forbrugernes bevidsthed og endelig en juridisk analyse for at se hvor brandet er beskyttet rent juridisk.

Ud fra et marketing synspunkt er det naturligvis consumer brand value som er mest interessant. Derudover kan det siges, at der er forskel på værdien af brands i forskellige brancher. F.eks. er det typisk mere værdifuldt at have et godt brandt i indenfor luksuriøse forbrugsgoder end det er indenfor medicin.

onsdag, december 27, 2006

Siden vil løbende blive opdateret med artikler om marketing.